Fødselsberetning

Ja....som man kan se under graviditet, så gik jeg tiden ud og lidt til.... Jeg gik hele 15 dage over tiden før vores dejlige datter, endelig kom til verden.

Det hele startede Onsdag d. 18/2-04, jeg blev indkaldt til scanning, da jeg havde gået 14 dage over tiden.....Så vi stillede på sygehuset og håbede på at de ville sætte mig i gang samme dag. Scanningen viste at det var en stor og sund baby men at jeg ikke havde så meget fostervand tilbage. Sygeplejersken mente at jeg nok ville blive sat i gang, men kunne ikke garantere noget....

Så blev jeg sendt op på fødselsgangen, her mødte jeg den jordemor som skulle se på, om jeg var klar til at blive sat i gang. Så jeg fik påsat en hjertelydsmåler og en vemåler. efter 30 min. konstaterede hun at babyen havde det fint og at hun ville se, hvor meget jeg havde åbnet mig m.m. Hun fik så den gode ide, at hun ligesom min egen jordemor, ville fjerne/løsne hinder og så ville jeg helt sikkert føde i løbet af aftenen eller natten. Hun blev næsten fornærmet da jeg spurgte hvad jeg skulle gøre hvis der ikke skete noget, men efter lidt diskussion, fik jeg dog en tid dagen efter kl. 10.

Sjovt nok var det den samme jordemor der tog imod mig dagen efter, "jamen har du ikke født endnu.....". Nej det mente jeg nu at jeg ville havde opdaget. Nå men så fik jeg igen måle hjertelyd m.m. og så prikkede hun hul på mit fostervand ca. kl. 11.30. Ja så blev vi sendt ud at gå en lang tur..."og så kommer I bare tilbage ved en 13-13.30 tiden". vi gik så en tur ned til Horsens fjord, men så fik jeg simpelthen så ondt i lænden, at jeg næsten ikke kunne gå....Puha hvor var der pludselig langt tilbage til Hospitalet, så de passede fik med at vi først var der igen ved 13 tiden. jeg spurgte jordemoren om man ikke kunne gøre noget, men hun mente helt sikkert at jeg bare var pylret.... men jeg kunne stort set ikke mærke veerne, som også var startet, for smerter i lænd og ryg. til sidst sagde hun at hun kunne da ligge nogle akupunktur nåle, hvis det virkelig var så slemt. De hjalp lidt, men det varede ikke længe så var smerten der igen.... Endelig kom ´jordemoren og sagde at der var plads på selve fødselsafdelingen og at jeg kunne få en stue med et badekar.

kl. 14.30 kom jeg så endelig ind på Fødselsstuen og mødte den jordemor som skulle være der under hele fødslen. Og så kom jeg i et dejlig varmt karbad, det lindrede lidt på rygsmerterne og jeg kunne bedre mærke veerne. Men det var stadig slemt og efter nogle timer, mente jordemoren at de måske var skyld i at jeg ikke åbnede mig mere, så hun ville ligge et par bistik, på min ryg. Av for den lede, hvor de sved, men hvor var det bare dejligt bagefter, pist væk var mine lænd og ryg smerter og nu kunne jeg mærke veerne....det var bare helt fantastisk. Herfra gik det bare frem ad og jeg kom om og ligge på briksen, hvor jordemoren lage et vedrop, for at stimulere veerne, så de ikke gik i sig selv, men jeg havde ikke rigtig brug for det. Ca. kl. 19, fik jeg presse veer, de var slet ikke nær så slemme som jeg havde forestillet mig, selvfølgelig gjorde det ondt, men man ved jo at det ikke vare evigt. Min egen jordemor havde jo fortalt at fra presseveerne til man havde født, gik der kun ca. 1-11/2 time, så kan man se en ende på det hele. Peter var også vildt hjælpsom under hele fødslen, så jeg fik de lige som jeg ønskede. Vi havde aftalt med jordemoren at Peter skulle trække babyen ud og at han skulle klippe navlestrengen.  Så da hovedet endelig var kommet ud, hev jordemoren babyens skuldre ud og så fik Peter lov at tage over, så han hev hende helt ud og lagde hende op til mig. Vidunderet blev født kl. 19.57, simpelthen jordens dejligste baby....Peter klippede navlestrengen over og der blev taget en masse billeder. Så skulle jeg selvfølgelig føde moderkagen, det gik nu ret let, en enkelt presse ve og så var det overstået.Navlestrengen sprang da hun kom ud, så jordemoren havde lidt travlt med at stoppe blødningen, jeg blødte også en del fra det sår hvor moderkagen har sat på livmoderen, men det var ikke noget jeg selv lage ret meget mærke til, jeg havde jo fået det jeg kom efter....Da jeg både var sprækket og blevet klippet, ja så måtte jeg jo også lige syes, men jeg var jo heldigvis allerede bedøvet, det gjorde jordemoren nemlig allerede da hun kunne se at jeg ville sprække. Hvilket jeg stort set ikke havde opdaget, det gjorde i hvert fald ikke ondt, heller ikke at blive klippet.

Da det hele var vel overstået, gik jordemoren ud fra stuen, og vi fik lov til at være lidt alene, ja faktisk var vi næsten alene i mere end en time, før de endelig kom ind for at måle og veje hende. 53cm og 4180g en pæn stor tøs...Og så fik vi da også den obligatoriske ostemad og kaffe, hvilket var ved at være tiltrængt, jeg havde nemlig ikke spist noget siden morgenmaden. Så var der også lige lidt med at jeg skulle tisse inden jeg måtte komme væk fra fødestuen, så de hældte godt 2 liter saft i mig, jeg var også lidt svimmel pga. blodtabet, mangel på væske osv., så saften skulle jo virke på det hele. Så da kl. var godt 0.30 blev vi endelig kørt ned på barselshotellet, hvor vi kunne være os selv, men stadig under lidt "beskyttelse" fra hospitalet.

Billeder:

Badekaret på fødselsstuen

Selve briksen

 Vejning, målning mm.

Veer

Lille nyfødte Alyssa

Far og lille Alyssa